Kreative Brainstorms - utraditionel innovation
Et kursus i hvordan man integrer fantasi og kreativitet i det daglige arbejde. I får nye tilgange til at arbejde og udvikle idéer og omsætter dem til virkeligheder.
Før man starter en brainstorm, skal man gøre sig bevidst, hvilke værktøjer og egenskaber, der skal i spil for at sikre en vellykket proces. Vi viser jer, hvordan I kan bruge disse værktøjer til at skabe grundlag for innovation.
Vi arbejder med, hvordan man kan bruge sin fantasi og kreativitet til at lægge kimen til nye idéer, og hvordan disse idéer omsættes til konkrete handlinger. Vi søger det originale - med elementer fra scenekunstens arbejdsprocesser hentes input til eksperimenterende og utraditionelle måder at lave brainstorms på.
Hent for eksempel inspiration til:
- Produktudvikling
- Markedsføring
- Kampagner
- Nye indsatsområder
- Omlægning af rutineopgaver
Gennem opgaver, udfordringer og diskussioner, arbejdes der på at bevidstgøre det kreative aspekt. Vi arbejder ud fra konceptudviklingen af en teaterforestilling og får derfra en ramme og en kurs for processen. Det betyder, at der gives plads til mere sanselige, kreative og ubevidste processer.
Ved at have en professionel, ekstern instruktør garanterer vi et bevidst og fagligt betonet forløb. Kurset udvikler både jer som gruppe samt den enkeltes kompetencer, således at I bliver i stand til at bruge kreativitet som en integreret del af jeres arbejde. Samtidig lærer vi jer, hvordan I arbejder videre med idéerne fra jeres brainstorms.