Siriuspatruljen - En rejse i tid og billeder
Asger Fredslund har tilbragt over 1000 dage i tjenesten ved Siriuspatruljen. Han fortæller om oplevelser og erfaringer fra det storslåede Nordøstgrønland.
Et spændende foredrag med fascinerende historier og betagende billeder fra Nordøstgrønland.
Asger Fredslund fortæller om sine oplevelser i det 160.000 kvadratkilometer store område, som Siriuspatruljen overvåger i Nordøstgrønland.
I foredraget beskrives slæderejserne, naturoplevelserne, anstrengelserne og ikke mindst det helt specielle fællesskab, der opstår mellem slædekuske og hunde.
De ekstreme forhold – kulde, isolation og ensformigheden - får både det bedste og det værste frem i mennesker. Der stilles således exceptionelle krav til samarbejde, tillid, omstillingsparathed og tolerance.
Fornem stilheden, kulden og den ekstreme natur, når Asger tager jer med på turen.