Klædt på til forandringer
SiriusPartner hjælper Jer med at skabe et fælles sprog og en fælles bevidsthed omkring forandringer i organisationen og om hvad det kræver at lede dem succesfuldt.
STEMMERNE I KANTINEN
En ganske særlig morgen i kantinen. Spotlyset er rettet mod direktøren. ”Kære kollegaer. Det er en ganske særlig morgen, som vi i ledelsen har set meget frem til. Vi er nemlig i dag meget stolte af at kunne præsentere jer for vores nye...” Blandt stemmerne i kantinen kan man nu høre: ”Åhh nej, ikke endnu en forandring”, ”Hvad så med den igangværende forandring?” ”Bare rolig, det kommer aldrig til at fungere”, “De har fundet på noget nyt inden vi over-hovedet kommer i gang”, ”Jeg forstod ikke, hvad han sagde”, ”Det var vist mest møntet på jeres enhed”, ”Fedt. Hvor spændende”.
FORANDRINGSTEKNOLOGI
SiriusPartner er certificerede i at facilitere forandringsprocesser med brug af Mindsetter, der er en bredspektret forandringsteknologi, skabt til at klæde organisationer på med den mentale og emotionelle opmærksomhed, tilknytning og energi, som vellykkede forandringer kræver. Den overordnede filosofi i Mindsetter er, at god forandringsledelse handler om at skabe følgeskab til forandringen og om at sikre, at der er viden og forståelse for potentielle modstandsreaktioner i forandringer.
PROCESVÆRKTØJ
Mindsetter er et effektivt procesværktøj udviklet til træning, planlægning og kommunikation af forandringer. Gennem forskellige moduler føres du gennem en række trin, der alle har til formål at styrke dit og din organisations forandringspotentiale. Systemet er skabt til at facilitere refleksioner på person-, gruppe- og organisationsniveau. Som én del af processen præsenteres du for cases fra det virkelige liv, og som et andet element skaber systemet situationer, så du i høj grad får udfordret og reflekteret din egen viden og erfaring. Mindsetter er en fleksibel og skalerbar måde at skabe et fælles sprog og en fælles bevidsthed i organisationen og er et stærkt redskab i arbejdet med at lede forandringsprocesser. Mindsetter skaber grundlag for at se på, hvilken slags ledelse, der med fordel kan sættes anvendes konkrete steder i en forandringsproces.
TEORI
Kernen i Mindsetter er et stærkt teoretisk fundament, baseret på en række af de mest kendte teorier og erfaringer med forandring.
Mindsetter er et unikt kompleks af forskel lige perspektiver og kan bruges til at understøtte følgende forandringstile:
• 8 skridt i ledelse af forandringer (John Kotter)
• 6 opmærksomheder i forandringer (Ken Blanchard)
• Anerkendende tilgang (David Cooperrider)
• Systemisk tilgang (med udgangspunkt i Milano skolen)
• Forandring og typer (MBTI)
• Forandringer og modstand (Rick Maurer)
On-line simulation og fysisk brætspil
Mindsetter er designet som en fysisk repræsentation – et stort cirkulært board med brikker, der repræsenterer interessenter, som du kan flytte rundt med. Du lærer og arbejder med værktøjet gennem at bruge dine hænder, dine øjne, dine dialoger og dine refleksioner. Derudover er Mindsetter understøttet med en virtuel simulation – hvilket betyder, at lederen får hjælp til at skabe transparens i forandringens kompleksitet og alle dens dynamiske processer.